Direkte pande/bryn løft

Direkte pande/bryn løft

Hævelse af øjenbrynene og det øverste af ansigtet, således at du opnår et mere ungdommeligt og frisk udseende. Udføres ofte i kombination med et ansigtsløft eller en øjenlågsoperation.

Direkte pande/bryn løft

Det er meget naturligt at huden i panden med alderen bliver mere slap.

Der kommer flere rynker og øjenbrynene kan samtidig have en tendens til at synke ned. Det giver et træt og mere alvorligt udtryk. Det kan også være genetisk, og for meget sol og rygning kan ligeledes være med til at fremme disse forandringer.

Et pande/brynløft giver dig et mere ungdommeligt udseende. Huden glattes ud - og du vil samtidig få fjernet de muskler, der danner rynkerne. På den måde bliver området omkring øjenbrynene og kindbenene løftet. Operationen kan laves alene eller i forbindelse med en øjenlågsoperation eller et ansigtsløft.

Hovedpunkter

Det er afgørende at tage enhver form for kirurgi seriøst og have en forståelse for de konsekvenser, det kan have på dit liv både på kort og lang sigt.

Operationstid

1-2 timer

Tid i alt på klinik

3-4 timer

Nedetid

7-14 dage

Bad

Efter 2 dage

Kørsel

Efter 2 dage

Dyrke motion

2-4 uger

Key information icon

Pris

Indledende forundersøgelse

Alle indgreb kræver en forundersøgelse. Normalpris kr. 800, men i denne periode er det gratis!

  • Dialog omkring muligheder - med udgangspunkt i dine specifikke ønsker og resultatsforventninger
  • Alle forundersøgelser er for øjeblikket gratis.

Operation

Fra 20.000 kr.

  • Vi garanterer kvalitets-behandling hver gang! Vores primære mål er at sikre din tryghed og tilfredshed allerede fra det øjeblik, du træder ind af døren til din forundersøgelse.

Hvis du ønsker yderligere information om et indgreb eller en operation, bedes du venligst kontakte os.

Mere Ansigtskirurgi

Vi tilbyder forskellige former for ansigtskirurgi, fedtsugninger og peelinger af højeste kvalitet og nøje tilpasset dine ønsker og behov.

Hvad kan du forvente

Herunder beskriver vi, hvad du kan forvente i hvert trin af proceduren, fra den første konsultation med kirurgen til din efterbehandling.

001

Forundersøgelse

Ved forundersøgelsen har du en grundig dialog med kirurgen, der først og fremmest gennemgår dine helbredsoplysninger og ønsker.

Efter forundersøgelsen er der en lovmæssig betænkningstid på minimum én uge før du kan få foretaget din operation.

Det er vigtigt, at du har et generelt godt helbred og er forberedt til operationen. Din vægt skal ligge inden for normalområdet. Et BMI tal på mellem 20-25 er optimalt – med de forbehold, der nu kan være i forhold til din kropsbygning mm.

Det er vigtigt at du ikke har svære lever, nyre, hjerte eller lunge problemer, type 1 diabetes eller alvorlige neurologiske sygdomme.

Rygning kan være en central årsag til komplikationer som infektion, vævsdød og dårlig heling efter operationen. Du skal derfor stoppe helt med rygning minimum 4 uger før operationen og må tidligst indlede igen 4 uger efter operationen.

Et direkte pande/brynløft kan laves via et vandret ar i en eksisterende panderynke og i sjældne tilfælde helt ude i siden af brynene. Det afhænger altid af, hvordan hudens løshed ser ud - samt hvor meget hud, der skal fjernes. Det kan også være en fordel, at få fjernet løs hud på øjenlågene i samme operation. Plastikkirurgen vurderer hvad der vil egne sig bedst - og sammen finder I frem til den bedste plan for dit pande/brynløft.

002

Operationsdagen

Du skal møde fastende til operationen. Du må ikke spise 6 timer inden din mødetid, og kun drikke lidt vand 2 timer inden. Hvis du tager et lægemiddel mod svær overvægt, skal du faste 12 timer før din mødetid.

Det har derfor en fordel at spise sen aftensmad og drikke godt med vand dagen inden operationen, så du har noget at stå imod med både under - og efter operationen. Før operationen har du igen en dialog med kirurgen. Her tages der også før-billeder og laves tusch-markeringer på huden, de steder hvor du skal opereres.

Direkte pande/brynløft kan i nogle tilfælde laves i lokalbedøvelse. Så behøver du ikke at møde fastende til operationen.

003

Narkose & operation

Vælger du at blive opereret i fuld narkose, vil du på operationsdagen møde narkoselægen, som garanterer dig den nøjagtige dosis under hele operationen. Operationen tager cirka en time. Når du vågner, bliver du bragt direkte ind på din egen suite, hvor en sygeplejerske sikrer, at du har det godt, og er smertedækket. Når du er frisk igen, og vi vurderer at du er fuldt ud klar til at komme hjem, kan du blive hentet.

Din pårørende er også meget velkommen til at vente sammen med dig i din suite - indtil du skal hjem. Ønsker du en overnatning, er det selvfølgelig også muligt, det skal blot arrangeres minimum 14 dage inden din operation og du skal selv afholde udgiften for det.

004

Efterforløbet

Dagen efter operationen får du et opkald fra plastikkirurgen, som tjekker at du har det godt og afklarer eventuelle spørgsmål, du måtte have.

Normalt vil der være hævelse og noget ømhed i 1 - 2 uger efter operationen

Efter 14 dage synes de fleste, at de er smertefri. Mange sygemelder sig i omkring 2 uger. Du får både en mild og en stærkere smertestillende medicin med hjem til de første 3 dage. Herefter plejer de fleste at nøjes med smertestillende håndkøbsmedicin, indtil du ikke længere har ondt.

Efter 10 - 12 dage møder du til kontrol i klinikken, hvor du også vil få fjernet dine sting/clips. Her vil tapen blive taget af, og du får kyndig vejledning i, hvordan du fremadrettet skal være opmærksom på ar mm. Tapen skal blive siddende indtil denne kontroltid. Herefter anbefaler vi at du anvender tape på arret de første 3 måneder efter operationen. Tapen skal helst kun skiftes hver 2. uge. Tapen giver vi dig med, og det kan også købes på apoteket.

Du må gerne tage bad i dagene efter operationen, men hold dig til korte og kølige (lunkne) bade de første par dage. Håret kan vaskes, når forbindingen er fjernet. Den skal sidde på i 5 - 7 dage.

Du kan først bruge creme, når såret er uden sårskorper - og ikke under plastret. Undgå at farve/blege/permanente dit hår i 2 uger op til operationen og minimum 4 uger efter operationen. Undlad øreringe i de første 3 uger efter operationen.

Undgå sport i 7 dage - og start efterfølgende blidt op. Du skal helt undgå svømmehaller, havbade, sauna, spa-steder m.m. i 3 uger og indtil sårskorperne er faldet af.

Undgå også at lave hårdt fysisk arbejde (herunder også rengøring) i den første uge efter operationen. Du kan gå ture og cykle roligt. Du kan køre bil, når du er på almindeligt håndkøbsmedicin.

Vær forsigtig med solen. Brug kasket og solfaktor (minimum faktor 25) og solbriller. På denne måde får du så pæne ar som muligt.

005

Potentielle bivirkninger

Langt de fleste operationer medfører en hævelse af større eller mindre grad - også et direkte pande/brynløft. Det vil altid være individuelt, hvor hårdt ramt du bliver.

Hævelsen aftager igen og oftest inden for de første 1 - 3 uger, men du kan sagtens være let hævet i op til 3 måneder efter operationen.

Der er minimale smerter forbundet med denne operation. Langt de fleste kan nøjes med smertestillende håndkøbsmedicin i 2 - 7 dage. Det vil være normalt at huden omkring såret/arret har føleforstyrrelser (en sovende fornemmelse) i de første 3 måneder, og herefter vil huden langsomt “vågne” igen. Nogle har dog nedsat følesans i op til 12 måneder - med en gradvis forbedring måned for måned. Hudens følenerver skal hele efter operationen.

Kroniske nerveskader og hudnekrose er yderst sjældne. Infektion forekommer meget sjældent og kan behandles med antibiotika.

Huden vil ofte være misfarvet (blå, grøn og gul) i ugerne efter operationen.

Vi kontakter dig automatisk cirka 3 måneder efter operationen for at sikre, at alt er som det skal være. Skulle du få problemer eller spørgsmål inden, er du altid velkommen til at tage kontakt til os.

Med dig hvert sekund

Patientpleje hviler på et stærkt grundlag af relationer og gensidig respekt. Vores faglighed, empati, værdier samt en transparent kommunikation understøtter dig gennem hele forløbet - fra start til slut

Our clinic

von Sperling Kosmetisk Klinik, Østbanegade 55 2.th. Kbh. Ø

Vores klinik er skabt ud fra en konceptuel tankegang om subtil og underspillet elegance - og med fokus på kvalitet i oplevelsen, behandlingen og servicen. Vi værdsætter det kuraterede håndværk, opmærksomhed på detaljen og brugen af materialer af høj kvalitet.

von Sperling Kosmetisk Klinik handler om at forkæle vores gæster ekstraordinært på en diskret og uprætentiøs måde. Vi værdsætter de finere detaljer og iboende skønhed i veludførte oplevelser. Vi prioriterer eksklusivitet og personlig service, hvor der tages hensyn til den enkeltes behov og ønsker.

Østbanegade 55, 2. th. 2100 København

Woman's shoulder

Få en gratis forundersøgelse

Gratis og uforpligtende forundersøgelse.
Skriv til os her - eller ring på 91 56 55 21

Få en gratis forundersøgelse