Fedttransplantation til øjenomgivelser
Få genskabt volume og kontur på en naturlig måde og få samtidig formindsket sorte rande og et udtyndet look. Laves primært som et tillæg til øvre og nedre øjenlågs-kirurgi samt ansigtsløft.
Fedttransplantation til øjenomgivelser
Fedttransplantation laves primært som led i øvre og nedre øjenlågs-kirurgi samt ansigtsløft.
Med alderen mister man fedt i ansigtet og omkring øjnene - og dette kan resultere i mørke rander og et “udtyndet look”. Formålet med en fedttransplantation er derfor at genskabe volume og kontur samt et blødere og friskere look. Fedtet er en slags “biologisk filler”, men det kan svinde ind med tiden. Derfor kan det være nødvendigt at “genfylde” 2 - 3 gange inden for 1 - 2 år for at opnå det mest stabile resultat.
Fremadrettet er det vigtigt at vide, at både søvnmangel, allergi, dehydrering, usund kost og rygning også påvirker din hud og dine øjenomgivelser. Det samme gælder markante vægttab og stress.
Hovedpunkter
Det er afgørende at tage enhver form for kirurgi seriøst og have en forståelse for de konsekvenser, det kan have på dit liv både på kort og lang sigt.
Operationstid
1-2 timer
Tid i alt på klinik
3-4 timer
Nedetid
2-7 dage
Bad
Efter 2 dage
Kørsel
Efter 2 dage
Dyrke motion
2-4 uger
Pris
Indledende forundersøgelse
Alle indgreb kræver en forundersøgelse. Normalpris kr. 800, men i denne periode er det gratis!
- Dialog omkring muligheder - med udgangspunkt i dine specifikke ønsker og resultatsforventninger
- Alle forundersøgelser er for øjeblikket gratis.
Operation
Fra 10.000 kr.
- Vi garanterer kvalitets-behandling hver gang! Vores primære mål er at sikre din tryghed og tilfredshed allerede fra det øjeblik, du træder ind af døren til din forundersøgelse.
Hvis du ønsker yderligere information om et indgreb eller en operation, bedes du venligst kontakte os.
Mere Ansigtskirurgi
Vi tilbyder forskellige former for ansigtskirurgi, fedtsugninger og peelinger af højeste kvalitet og nøje tilpasset dine ønsker og behov.
Hvad kan du forvente
Herunder beskriver vi, hvad du kan forvente i hvert trin af proceduren, fra den første konsultation med kirurgen til din efterbehandling.
Forundersøgelse
Ved forundersøgelsen vil kirurgen vejlede dig omkring formålet med fedttransplantation. Det er vigtigt at det bliver vurderet om indgrebet kan understøtte dit primære indgreb (øjenlågskirurgi eller ansigtsløft)
Det er sjældent, at en fedttransplantation laves alene - uden et forudgående indgreb.
Operationsdagen
Du skal møde fastende til operationen, hvis den foregår i fuld narkose. Du må ikke spise 6 timer inden din mødetid, og kun drikke lidt vand 2 timer inden. Hvis du tager et lægemiddel mod svær overvægt, skal du faste 12 timer før din mødetid.
Du har derfor en fordel i at spise sen aftensmad og drikke godt med vand dagen inden operationen, så du har noget at stå imod med både under - og efter operationen.
Før operationen har du igen en dialog med plastikkirurgen. Fedtet til transplantationen tages oftest fra maven, lårene eller knæene. Efterfølgende centrifugeres det, og så indføres fedtcellerne i behandlingsområderne med en tynd kanyle.
Narkose & operation
Vælger du at blive opereret i sedation eller fuld narkose, vil du på operationsdagen møde narkoselægen, som garanterer dig den nøjagtige dosis under hele operationen. Operationen tager lidt under en time. Når du vågner, bliver du bragt direkte ind på din egen suite, hvor en sygeplejerske sikrer, at du har det godt, og er smertedækket.
Når du er frisk igen, og vi vurderer at du er fuldt ud klar til at komme hjem, kan du blive hentet. Din pårørende er også meget velkommen til at vente sammen med dig i din suite - indtil du skal hjem.
Efterforløbet
I langt de fleste tilfælde er der ingen smerter efter en fedttransplantation, blot en fornemmelse af en let hævelse og føleforstyrrelser i huden. Disse aftager gradvist i løbet af de første par uger.
Da fedtceller er meget følsomme i forhold til kulde, så må du ikke nedkøle ansigtet med meget kolde omslag. Vi anbefaler gaze, der er vredet op i almindelig koldt vand. Placer gazen på øjne/ansigt i 10 minutter af gangen - én gang i timen - den dag du er blevet opereret.
Du må ikke ryge i 3 måneder efter operationen og ikke tabe dig i vægt, da vægttab og rygning nedbryder fedtcellerne. Derfor er det vigtig, at være vægtstabil efter en fedttransplantation
Potentielle bivirkninger
Alle operationer medfører en hævelse - også efter en fedttransplantation. Hvor meget hævelsen kan ses, er individuelt og den vil altid aftage igen - som oftest efter 1-3 uger. Der kan dog være en anelse hævelse i op til 3 måneder efter operationen. Der kan også opstå ujævnheder i nogle af de områder, hvor fedtet er injiceret.
Denne operation giver minimale smerter og de fleste klarer sig med Panodil 1 -3 dage. Det er helt normalt at huden, særligt omkring ørene og kinderne, “sover” i de første 3 måneder. Herefter vil huden blive normal igen - men nogle oplever en nedsat følesans i op til 12 måneder - med en gradvis forbedring måned for måned. Hudens følenerver skal hele efter operationen.
Kroniske nerveskader, hudnekrose (vævsdød) og cystedannelse er ekstremt sjældent - det samme gælder infektion - som kan behandles med antibiotika.
Med dig hvert sekund
Patientpleje hviler på et stærkt grundlag af relationer og gensidig respekt. Vores faglighed, empati, værdier samt en transparent kommunikation understøtter dig gennem hele forløbet - fra start til slut
von Sperling Kosmetisk Klinik, Østbanegade 55 2.th. Kbh. Ø
Vores klinik er skabt ud fra en konceptuel tankegang om subtil og underspillet elegance - og med fokus på kvalitet i oplevelsen, behandlingen og servicen. Vi værdsætter det kuraterede håndværk, opmærksomhed på detaljen og brugen af materialer af høj kvalitet.
von Sperling Kosmetisk Klinik handler om at forkæle vores gæster ekstraordinært på en diskret og uprætentiøs måde. Vi værdsætter de finere detaljer og iboende skønhed i veludførte oplevelser. Vi prioriterer eksklusivitet og personlig service, hvor der tages hensyn til den enkeltes behov og ønsker.
Få en gratis forundersøgelse
Gratis og uforpligtende forundersøgelse.
Skriv til os her - eller ring på 91 56 55 21