Hageforstørrelse
En mere fremtrædende hage giver et harmonisk udseende og en smukkere profil. Indgrebet foretages ofte i lokalbedøvelse, men kan også gøres i fuld narkose.
Hageforstørrelse
En hageforstørrelse er en operation, der bidrager til at skabe et mere harmonisk ansigt - særligt når ansigtet ses i profil.
Der anvendes et silikoneimplantat, som udvælges ud fra hvor meget volumen og længde, der er behov for. På den måde skabes den bedst mulig form på hagen. Nogle mennesker har en meget vigende hage og kort kæbelinje, mens andre kun har brug for et mindre peak på hagen.
Dine ønsker og forventninger gennemgås med plastikkirurgen, og samme finder I frem til den størrelse og form, du egner dig til. Man får typisk et 3 - 4 cm ar under hagen efter operationen.
Et hageimplantat kan sidde i minimum 10 - -20 år, såfremt der ikke opstår lokale gener som displacering eller kapseldannelse.
Hovedpunkter
Det er afgørende at tage enhver form for kirurgi seriøst og have en forståelse for de konsekvenser, det kan have på dit liv både på kort og lang sigt.
Operationstid
1 time
Tid i alt på klinik
3-4 timer
Nedetid
2-7 dage
Bad
Efter 2 dage
Kørsel
Med det samme
Dyrke motion
2-4 uger
Pris
Indledende forundersøgelse
Alle indgreb kræver en forundersøgelse. Normalpris kr. 800, men i denne periode er det gratis!
- Dialog omkring muligheder - med udgangspunkt i dine specifikke ønsker og resultatsforventninger
- Alle forundersøgelser er for øjeblikket gratis.
Operation
Fra 27.000 kr.
- Vi garanterer kvalitets-behandling hver gang! Vores primære mål er at sikre din tryghed og tilfredshed allerede fra det øjeblik, du træder ind af døren til din forundersøgelse.
Hvis du ønsker yderligere information om et indgreb eller en operation, bedes du venligst kontakte os.
Tillægsbehandlinger til denne operation
Fuld narkose
3.500 kr.
Fuld narkose er en bevidstløs tilstand induceret af anæstesimedicin, som tillader en kirurg at udføre en operation uden smerte eller ubehag for patienten.
Mere Ansigtskirurgi
Vi tilbyder forskellige former for ansigtskirurgi, fedtsugninger og peelinger af højeste kvalitet og nøje tilpasset dine ønsker og behov.
Hvad kan du forvente
Herunder beskriver vi, hvad du kan forvente i hvert trin af proceduren, fra den første konsultation med kirurgen til din efterbehandling.
Forundersøgelse
Ved forundersøgelsen har du en grundig dialog med kirurgen, der først og fremmest gennemgår dine helbredsoplysninger og ønsker.
Efter forundersøgelsen er der en lovmæssig betænkningstid på minimum én uge før du kan få foretaget din operation.
Det er vigtigt, at du har et generelt godt helbred og er forberedt til operationen.
Rygning kan være en central årsag til komplikationer som infektion, vævsdød og dårlig heling efter operationen. Du skal derfor stoppe helt med rygning minimum 4 uger før operationen og må tidligst indlede igen 4 uger efter operationen.
Operationen kan laves i lokalbedøvelse, rus eller fuld narkose.
Operationsdagen
Skal operationen foregå i rus eller fuld narkose, skal du møde fastende til operationen. Du må ikke spise 6 timer inden din mødetid, og kun drikke lidt vand 2 timer inden. Hvis du tager et lægemiddel mod svær overvægt, skal du faste 12 timer før din mødetid.
Det har derfor en fordel at spise sen aftensmad og drikke godt med vand dagen inden operationen, så du har noget at stå imod med både under - og efter operationen. Før operationen har du igen en dialog med kirurgen. Her tages der også før-billeder og laves tusch-markeringer på huden, de steder hvor du skal opereres.
Skal operationen ske i lokalbedøvelse, behøver du ikke at møde fastende til operationen. Spis gerne et let måltid 2 timer inden operationen, så dit blodsukker ikke er lavt. Lavt blodsukker kan give utilpashed i forbindelse med en lokalbedøvelse.
Narkose & operation
Vælger du at blive opereret i fuld narkose, vil du på operationsdagen møde narkoselægen, som garanterer dig den nøjagtige dosis under hele operationen. Operationen tager cirka en halv time. Når du vågner, bliver du bragt direkte ind på din egen suite, hvor en sygeplejerske sikrer, at du har det godt, og er smertedækket.
Når du er frisk igen, og vi vurderer at du er fuldt ud klar til at komme hjem, kan du blive hentet. Din pårørende er også meget velkommen til at vente sammen med dig i din suite - indtil du skal hjem. Ønsker du en overnatning, er det selvfølgelig også muligt, det skal blot arrangeres minimum 14 dage inden din operation og du skal selv afholde udgiften for det.
Efterforløbet
Dagen efter operationen får du et opkald fra plastikkirurgen, som tjekker at du har det godt og afklarer eventuelle spørgsmål, du måtte have.
Normalt vil der være hævelse og noget ømhed i 1 - 3 uger efter operationen
De fleste er på job efter 3-7 dage afhængigt af erhverv. Du får både en mild og en stærkere smertestillende medicin med hjem til de første 3 dage. Herefter plejer de fleste at nøjes med mild smertestillende håndkøbsmedicin, indtil du ikke længere har ondt.
Efter 7 - 8 dage møder du til kontrol i klinikken, hvor du også vil få fjernet dine sting. Her vil tapen blive taget af, og du får kyndig vejledning i, hvordan du fremadrettet skal være opmærksom på ar mm. Tapen skal blive siddende indtil denne kontroltid. Herefter anbefaler vi at du anvender tape på arret de første 3 måneder efter operationen. Tapen skal helst kun skiftes hver 2. uge. Tapen giver vi dig med, og det kan også købes på apoteket.
Du må gerne tage bad i dagene efter operationen, men hold dig til korte og kølige (lunkne) bade de første par dage. Du kan først bruge creme, når såret er uden sårskorper - og ikke under plastret.
Undgå styrketræning og anden hård sport i 2-3 uger - og start efterfølgende blidt op. Du skal helt undgå svømmehaller, havbade, sauna, spa-steder m.m. i 3 uger.
Du kan gå ture og cykle roligt. Du kan køre bil dagen efter operationen.
Vær forsigtig med solen. Brug solfaktor (minimum faktor 25) På denne måde får du så pæne ar som muligt fremadrettet.
Potentielle bivirkninger
Det er forventeligt, at du hæver efter operationen. Det vil altid være individuelt, hvor hårdt ramt du bliver.
Hævelsen aftager igen og oftest inden for de første 1 - 3 uger, men du kan sagtens være let hævet i op til 3 måneder efter operationen.
Der vil forekomme ømhed i operationsområdet i dagene efter operationen. Det vil være normalt at huden omkring hagen og ned af halsen har føleforstyrrelser (en sovende fornemmelse) i de første 3 måneder, og herefter vil huden langsomt “vågne” igen. Nogle har dog nedsat følesans i op til 12 måneder - med en gradvis forbedring måned for måned. Hudens følenerver skal hele efter operationen, og nerver heler generelt langsomt.
Kroniske nerveskader er yderst sjældne. Infektion forekommer meget sjældent og kan behandles med antibiotika.
Huden vil ofte være misfarvet (blå, grøn og gul) i ugerne efter operationen.
Vi kontakter dig automatisk cirka 3 måneder efter operationen for at sikre, at alt er som det skal være. Skulle du få problemer eller spørgsmål inden, er du altid velkommen til at tage kontakt til os.
Med dig hvert sekund
Patientpleje hviler på et stærkt grundlag af relationer og gensidig respekt. Vores faglighed, empati, værdier samt en transparent kommunikation understøtter dig gennem hele forløbet - fra start til slut
von Sperling Kosmetisk Klinik, Østbanegade 55 2.th. Kbh. Ø
Vores klinik er skabt ud fra en konceptuel tankegang om subtil og underspillet elegance - og med fokus på kvalitet i oplevelsen, behandlingen og servicen. Vi værdsætter det kuraterede håndværk, opmærksomhed på detaljen og brugen af materialer af høj kvalitet.
von Sperling Kosmetisk Klinik handler om at forkæle vores gæster ekstraordinært på en diskret og uprætentiøs måde. Vi værdsætter de finere detaljer og iboende skønhed i veludførte oplevelser. Vi prioriterer eksklusivitet og personlig service, hvor der tages hensyn til den enkeltes behov og ønsker.
Få en gratis forundersøgelse
Gratis og uforpligtende forundersøgelse.
Skriv til os her - eller ring på 91 56 55 21