Brystforstørrende operation

Brystforstørrende operation

Få øget volume og få mere symmetriske bryster med brystimplantater. Vi anvender kun markedets bedste og sikreste - og du vil blive grundigt vejledt i forhold til hvilken type, der passer bedst til dine ønsker.

Brystforstørrende operation

En brystforstørrende operation (BFO) kan laves med silikoneimplantater og i nogle tilfælde med kroppens eget fedt. Oftest anvender vi skærefaste silikoneimplantater, der holder i op til 25 år.

Der er mange ting at overveje før en brystforstørrende operation. Det er vigtigt, at du fra starten gennemtænker grundigt, hvad dit udgangspunkt er og hvilke forventninger du har. Hvad er det, du reelt ønsker?

Herefter vil der være en dybdegående samtale med kirurgen, hvor du får forklaret, hvad der endeligt og sikkert kan lade sig gøre for at opnå det resultat, du ønsker.

Nogle kvinder har små bryster, tuberøse (rørformede/underudviklede) bryster eller asymmetriske bryster og ønsker derfor en BFO tidligt eller senere i voksenlivet.

Andre kvinder ønsker en BFO efter vægttab, amning eller aldersforandringer, som har gjort brysterne mindre og slappe. Derfor vil det i nogle tilfælde være nødvendigt at foretage et brystløft enten før – eller samtidigt med BFO’en.

Hovedpunkter

Det er afgørende at tage enhver form for kirurgi seriøst og have en forståelse for de konsekvenser, det kan have på dit liv både på kort og lang sigt.

Operationstid

1-2 timer

Tid i alt på klinik

4-5 timer

Fri fra arbejde

7-14 dage

Bad

Efter 2 dage

Kørsel

Cirka 3-7 dage

Dyrke motion

6-8 uger

Key information icon

Før og efter

Før

A client before having Brystforstørrende operation

Efter

A client after having Brystforstørrende operation

Før

A client before having Brystforstørrende operation

Efter

A client after having Brystforstørrende operation

Før

A client before having Brystforstørrende operation

Efter

A client after having Brystforstørrende operation

Pris

Indledende forundersøgelse

Alle indgreb kræver en forundersøgelse. Normalpris kr. 800, men i denne periode er det gratis!

  • Dialog omkring muligheder - med udgangspunkt i dine specifikke ønsker og resultatsforventninger
  • Alle forundersøgelser er for øjeblikket gratis.

Operation

Fra 36.000 kr.

  • Prisen afhænger af dit valg af implantattype; Mentor, Motiva og Silimed - runde eller dråbeformede
  • 1 eller 5 års tryghedspakke vedr. kapseldannelse og 1. gangsrotation (dråbeformede)
  • Vi garanterer kvalitets-behandling hver gang! Vores primære mål er at sikre din tryghed og tilfredshed allerede fra det øjeblik, du træder ind af døren til din forundersøgelse.

Hvis du ønsker yderligere information om et indgreb eller en operation, bedes du venligst kontakte os.

Tillægsbehandlinger til denne operation

Lille brystløft

16.000 kr.

Et brystløft kan være med til at genskabe noget af den elasticitet og fasthed, som det har tabt ved graviditet, amning, vægttab og ældning.

Stort brystløft

25.000 kr.

Et brystløft kan være med til at genskabe noget af den elasticitet og fasthed, som det har tabt ved graviditet, amning, vægttab og ældning.

Brystvortereduktion

14.000 kr.

Harmoni imellem bryst og brystvorte.

Reduktion af pigmenteret område omkring brystvorte

20.000 kr.

Fjernelse af pletter og mørke afmærkninger

Godt at vide

Alle kvinder, der gennemgår en brystforstørrelse, vil danne et ar omkring deres brystimplantat, dette er helt normalt. Skulle der ske noget inden for det første år, så er du dækket af vores garanti. Derudover er det muligt at tegne en tryghedspakke på 5 år, som inkluderer gratis re-operation hvis du udvikler følgende:

Kapselkontraktur

Hvis arvævet fortsætter med at trække sig sammen (hærde) omkring implantatet, som – udover smerte og ubehag – kan få brystet til at se forvrænget ud

Implantatbrud (Ruptur)

Hvis brystimplantatruptur forekommer ekstrakapsulært (uden for implantatkapslen). Dette vil ofte vise sig som en knude med eller uden smerter. Denne komplikation kan dog også forekomme inden for kapslen (intrakapsulær brud). Disse brud kan være vanskelige at opdage og det anbefales derfor, at få foretaget regelmæssige MR-scanninger.

Rippling (og/eller synlighed af implantaterne)

Opstår hvis synlige krusninger kan ses eller mærkes på brystets overflade. Dette kan skyldes utilstrækkelig vævsdækning eller skyldes den valgte implantat-type.

Symmasti og lateral forskydning

Hvis brysterne drejer for meget mod ryggen (lateral forskydning) eller sidder for tæt på hinanden (symmastia). Dette skyldes ofte at valget af implantat er for stort eller at der har været for meget plads i brystlommen, så implantatet har kunne forskyde sig.

Bottoming out/dobbeltboble

Hvis implantatet har bevæget sig nedadtil, hvilket forårsager en øget volumen eller synlig bule i bunden af brystet. Dette kan både være forårsaget af brystvævets naturlige aldringseffekter eller af implantatets størrelse.

Mere Brystkirurgi

Vi tilbyder forskellige former for brystkirurgi, herunder brystforstørrelse, brystløft, brystreduktion, udskiftning og fjernelse af implantater.

Hvad kan du forvente

Herunder beskriver vi, hvad du kan forvente i hvert trin af proceduren, fra den første konsultation med kirurgen til din efterbehandling.

001

Forundersøgelse

Ved forundersøgelsen har du en grundig dialog med kirurgen, der først og fremmest gennemgår dine helbredsoplysninger og ønsker.

Herefter vejleder kirurgen dig i, hvilken implantattype og størrelse, der egner sig bedst til dig - og om implantaterne skal placeres over eller under musklen. Der findes forskellige typer ""brystprofiler"" (dråbeformede, moderate, høje eller ultrahøje) hvilket også gennemgås.

Du får også information om, hvor arret placeres (enten via brystvorte eller i brystfolden). I de fleste tilfælde placeres arret i brystfolden (under brystet). Ved hjælp af implantat-modeller finder vi den type/form, der egner sig bedst til dig.

Efter forundersøgelsen er der en lovmæssig betænkningstid på minimum én uge før du kan få foretaget din operation.

Det er vigtigt, at du har et generelt godt helbred og er forberedt til operationen.

Din vægt skal ligge inden for normalområdet. Et BMI tal på mellem 20-25 er optimalt – med de forbehold, der nu kan være i forhold til din kropsbygning mm.

Rygning er den centrale årsag til komplikationer som infektion og vævsdød. Du skal derfor stoppe helt med rygning minimum 4 uger før operationen og må tidligst indlede igen 4 uger efter operationen.

002

Operationsdagen

Du skal møde fastende til operationen, der foregår i fuld narkose. Du må ikke spise 6 timer inden din mødetid, og kun drikke lidt vand 2 timer inden. Hvis du tager et lægemiddel mod svær overvægt, skal du faste 12 timer før din mødetid.

Det har derfor en fordel at spise sen aftensmad og drikke godt med vand dagen inden operationen, så du har noget at stå imod med både under - og efter operationen.

Før operationen har du igen en dialog med plastikkirurgen. Her tages der også før-billeder og laves tusch-markeringer på huden, de steder hvor du skal opereres.

003

Narkose & operation

På operationsdagen møder du narkoselægen, som garanterer dig den nøjagtige dosis under hele operationen.

Operationen tager cirka én time. Når du vågner, bliver du bragt direkte ind på din egen suite, hvor en sygeplejerske sikrer, at du har det godt, og er smertedækket. Når du er frisk igen, og vi vurderer at du er fuldt ud klar til at komme hjem, kan du blive hentet. Din pårørende er også meget velkommen til at vente sammen med dig i din suite - indtil du skal hjem.

Ønsker du en overnatning, er det selvfølgelig også muligt, det skal blot arrangeres minimum 7 dage inden din operation og du skal selv afholde udgiften for det.

004

Efterforløbet

Dagen efter operationen får du et opkald fra plastikkirurgen, som tjekker at du har det godt og afklarer eventuelle spørgsmål, du måtte have.

Du skal forvente en lav grad af smerter i brystkassen og spænding i brysterne i mellem 3 til 14 dage efter operationen. Efter 14 dage synes de fleste, at de er smertefri. Mange sygemelder sig i omkring én uge alt i alt. Det er helt normalt at mærke ømhed og lidt jag i brysterne lejlighedsvis op til 3 måneder efter indgrebet.

2 dage efter operationen kan du gå i bad.

Du får både en mild og en stærkere smertestillende medicin med hjem til de første 3 dage. Herefter plejer de fleste at nøjes med smertestillende håndkøbsmedicin, indtil du ikke længere har ondt.

Efter 10 - 12 dage møder du til kontrol i klinikken, hvor du også vil få fjernet dine sting.

Brysterne vil være mest hævede i den første måned. Herefter aftager hævelsen løbende og efter 3 måneder vurderer plastikkirurgen det endelige resultat.

Du må træne 8 uger efter operationen.

Du må bruge bøjle-bh-3 måneder efter operationen.

Fra operationsdagen og op til 3 måneder efter anbefaler vi en blød sports-bh eller en elastisk tank top (begge dele uden bøjler).

Undgå for tunge løft i den første måned efter operationen. Brug som hovedregel benene, når du løfter og hold det, du løfter tæt ind til kroppen (max. 5 kilo).

Du må gerne køre bil i løbet af den første uges tid - så længe at det er kortere ture.

Generelt er det vigtigt at mærke kroppens signaler i efterforløbet. Og husk at resultatet af din operation ikke er statisk, men kan påvirkes af aldring, graviditeter, vægtsvingninger, rygning mm.

005

Potentielle bivirkninger

Det er forventeligt at brysterne er hævede, følelsesforstyrrede og ømme efter operationen. Disse tilstande vil være forbigående, og kun i meget, meget sjældne tilfælde vil føleforstyrrelserne og smerter blive smerter.

Implantaterne sidder lidt højere i starten, og vil være omkring 3 måneder om at ”falde til” i brysterne. Brysthuden skal naturligt udvides. Du kan også få blå mærker, som typisk forsvinder i løbet af et par uger.

Blødning kan være en akut komplikation, der opstår hos cirka 1% af alle patienter. 90% af efter-blødningen opstår inden for de første 24 timer. Hvis du har symptomer på dette, skal du ringe til vores akutnummer, som du altid får med hjem efter operationen.

Er det en større blødning, vil det fordre en lille efter-operation, hvor blødningen skal udtømmes. Dette påvirker ikke det endelige resultat.

Infektion ses meget sjældent, men kan forekomme og vil kræve behandling med antibiotika. I yderst sjældne tilfælde, hvor antibiotika ikke virker tilstrækkeligt, er det nødvendigt at fjerne implantatet, som derefter vil blive indopereret et par måneder senere.

Hvis der optræder infektion, ses det typisk efter 1-2 uger og symptomerne er rødme og hævelse samt tiltagende smerter, utilpashed og feber.

Når hud strækkes, som det sker ved en brystforstørrende operation, vil der være en lille risiko for, at der opstår strækmærker – tilsvarende som det kan ses i forbindelse med amning eller vægtøgning. Strækmærkerne vil i de fleste tilfælde forsvinde efter cirka 6 måneder, og vi anbefaler behandling med A vitamin creme, hvis der er tendens til det.

Operationen vil efterlade et ar, som i starten vil være rødt og let hævet. Med tiden modnes arret og bliver lyst, men hos enkelte forsvinder rødmen og hævelsen ikke, og det giver et fortykket dannet ar (hypertrofiske ar) eller et ar, der breder sig ud over arrets naturlige grænser (keloid ar). Dette kan behandles med binyrebarkhormon, som i de fleste tilfælde vil forbedre det.

Hos nogle patienter, især meget slanke, ses fænomenet ”rippling”. Det er, når man kan se implantatet folde under huden. Skærefaste implantater findes i tre typer, og til meget slanke kvinder anbefaler vi type 2 og 3 fra Mentor eller implantater fra Motiva. Begge nedsætter risikoen for rippling.

Rippling er hyppigere, når implantaterne placeres over brystmusklen, men selv ved placering under brystmusklen kan implantaterne i nogle situationer være mærkbare og synlige.

Kroppen kan reagere mod implantaterne med kapseldannelse (immunologisk reaktion), hvor der dannes en skal (kapsel) om det ene eller begge implantater.

Det er desværre ikke muligt på forhånd at forudse, hvilke kvinder, der udvikler dette, men flere forskellige forhold er sat i forbindelse med en øget risiko - herunder selvsagt implantaternes kvalitet og fasthed - men også operationsteknik og infektion kan spille en rolle. Som udgangspunkt er der en risiko på cirka 5% for på sigt at udvikle kapseldannelse. Kapseldannelse kan fjernes kirurgisk og er ikke en farlig tilstand, men kan give ømhed, føles stramt og et ændret kosmetisk udseende af brystet.

I forhold til amning oplever de færreste større gener. Nogle kvinder oplever dog, at de skal lægge barnet til brystet lidt oftere, fordi lagerkapaciteten er hæmmet af implantaterne.

Vores anbefaling er at implantaterne i de fleste tilfælde udskiftes igen efter 10 til 15 år.

Med dig hvert sekund

Patientpleje hviler på et stærkt grundlag af relationer og gensidig respekt. Vores faglighed, empati, værdier samt en transparent kommunikation understøtter dig gennem hele forløbet - fra start til slut

Our clinic

von Sperling Kosmetisk Klinik, Østbanegade 55 2.th. Kbh. Ø

Vores klinik er skabt ud fra en konceptuel tankegang om subtil og underspillet elegance - og med fokus på kvalitet i oplevelsen, behandlingen og servicen. Vi værdsætter det kuraterede håndværk, opmærksomhed på detaljen og brugen af materialer af høj kvalitet.

von Sperling Kosmetisk Klinik handler om at forkæle vores gæster ekstraordinært på en diskret og uprætentiøs måde. Vi værdsætter de finere detaljer og iboende skønhed i veludførte oplevelser. Vi prioriterer eksklusivitet og personlig service, hvor der tages hensyn til den enkeltes behov og ønsker.

Østbanegade 55, 2. th. 2100 København

Woman's shoulder

Få en gratis forundersøgelse

Gratis og uforpligtende forundersøgelse.
Skriv til os her - eller ring på 91 56 55 21

Få en gratis forundersøgelse