Kemisk ansigtspeeling
Dyb kemisk peeling til behandling af meget dybe rynker, ar fra akne og pigmentforandringer i hele ansigtet. Huden bliver stimuleret til selvfornyelse af kollagen og elastin. Behandlingen foregår i fuld narkose.
Kemisk ansigtspeeling
Kemisk ansigtspeeling egner sig til personer, der ønsker en effektiv og langtidsvirkende forbedring af hudkvaliteten i hele ansigtet eller i enkelte områder.
Det kan være omkring munden eller de nedre øjenlåg. Behandlingen medfører en afskalning af hudens overflade og tvinger huden til at gendanne sig selv. På den måde øges mængden af elastin og kollagen i huden, og det kan samtidig fjerne områder med solskader, akne-ar og pigmentforandringer.
Dine rynker vil blive markant formindsket og huden får et friskere, glattere og mindre skjoldet og ujævnt udseende. De overfladiske hudceller og det øverste pigment fjernes, stimuleringen af dannelsen af nye overhudsceller stimuleres - og produktionen af naturlige fugtbindende stoffer øges, hvorved fugtindholdet i huden øges.
Hovedpunkter
Det er afgørende at tage enhver form for kirurgi seriøst og have en forståelse for de konsekvenser, det kan have på dit liv både på kort og lang sigt.
Operationstid
1-2 timer
Tid i alt på klinik
3-4 timer
Nedetid
2-4 uger
Bad
Efter 2 dage
Kørsel
Efter 2 dage
Dyrke motion
2-4 uger
Pris
Indledende forundersøgelse
Alle indgreb kræver en forundersøgelse. Normalpris kr. 800, men i denne periode er det gratis!
- Dialog omkring muligheder - med udgangspunkt i dine specifikke ønsker og resultatsforventninger
- Alle forundersøgelser er for øjeblikket gratis.
Operation
Fra 48.000 kr.
- Vi garanterer kvalitets-behandling hver gang! Vores primære mål er at sikre din tryghed og tilfredshed allerede fra det øjeblik, du træder ind af døren til din forundersøgelse.
Hvis du ønsker yderligere information om et indgreb eller en operation, bedes du venligst kontakte os.
Mere Ansigtskirurgi
Vi tilbyder forskellige former for ansigtskirurgi, fedtsugninger og peelinger af højeste kvalitet og nøje tilpasset dine ønsker og behov.
Hvad kan du forvente
Herunder beskriver vi, hvad du kan forvente i hvert trin af proceduren, fra den første konsultation med kirurgen til din efterbehandling.
Forundersøgelse
Ved forundersøgelsen gennemgår plastikkirurgen dine helbredsoplysninger, taler om dine ønsker og I afstemmer sammen dine forventninger. Det er vigtigt at forstå, at din grundlæggende personlige anatomi samt alder også spiller en rolle for det endelige resultat.
Behandlingen egner sig til områder som nedre øjenlåg, huden omkring munden/hagen eller hele ansigtet. Kemisk peeling kan aktivere latent herpes zoster i huden og du skal derfor i 3 dage før behandlingen tage forebyggende piller imod dette.
Derudover anbefaler vi en forberedelse af huden med A-vitamin creme forud for behandlingen. Alt dette får du udleveret på apoteket fra recepter, som vi sikrer at du har inden.
Efter forundersøgelsen er der en lovmæssig betænkningstid på minimum én uge før du kan få foretaget din operation.
Operationsdagen
Du skal møde fastende til operationen. Du må ikke spise 6 timer inden din mødetid, og kun drikke lidt vand 2 timer inden. Hvis du tager et lægemiddel mod svær overvægt, skal du faste 12 timer før din mødetid.
Det har derfor en fordel at spise sen aftensmad og drikke godt med vand dagen inden operationen, så du har noget at stå imod med både under - og efter operationen. Før du bliver lagt i narkose eller rus, taler du med plastikkirurgen, der også markerer de områder, der skal peeles. Behandlingstiden tager cirka 45-60 minutter at gennemføre afhængigt af, hvor stort et område der skal behandles.
Narkose & operation
Vælger du at blive opereret i fuld narkose, vil du på operationsdagen møde narkoselægen, som garanterer dig den nøjagtige dosis under hele operationen. Det tager cirka en time. Når du vågner, bliver du bragt direkte ind på din egen suite, hvor en sygeplejerske sikrer, at du har det godt, og er smertedækket. Når du er frisk igen, og vi vurderer at du er fuldt ud klar til at komme hjem, kan du blive hentet. Din pårørende er også meget velkommen til at vente sammen med dig i din suite - indtil du skal hjem.
Ønsker du en overnatning, er det selvfølgelig også muligt, det skal blot arrangeres minimum 7 dage inden din operation og du skal selv afholde udgiften for det. Hvis du vælger at peelingen skal foregå i lokalbedøvelse, er det ikke nødvendigt at møde fastende op.
Efterforløbet
Du vil have en fornemmelse af solbrændthed i cirka 3 dage efter behandlingen. Huden vil være hævet og du vil opleve, at den er tør og skallende i takt med at den fornyes. Dette vil tage cirka 2 uger. Herefter vil du være lys-rød i huden i yderligere 2 uger. Det vil dog kunne dækkes med makeup. Vi anbefaler at du i perioden tager smertestillende medicin, antiviral medicin og medicin mod hævelsen. Alt dette udleveres fra os.
Du kan dyrke sport - også gå i svømmehallen efter cirka 3 uger eller når huden er helet. Det er vigtigt at bruge solcreme, når du opholder dig ude - men start først 2 - 3 uger efter det første helingsforløb. Så ophold dig ikke i solen indtil da. Vi anbefaler ikke solferie af nogen art de første 3 måneder efter behandlingen. Er du i solen, så brug solhat og solbriller og undgå helst solen direkte i ansigtet.
Du skal møde til kontrol efter 14 dage. Hvis du har brug for ekstra kontroller aftales dette blot løbende. Efter 3 måneder vil vi gerne se dig til en afsluttende kontrol, hvor vi sammenligner før- og efter-billeder.
Potentielle bivirkninger
Du kan forvente hævelse, en grad af smerter de første 3 dage - og rødme i op til 3 uger. Smerterne kan stilles med smertestillende håndkøbsmedicin. Hvis der er behov, gives stærk smertestillende medicin.
Komplikationer fra peeling er få og forekommer sjældent, men som ved alle andre indgreb, er der risici i forhold til infektion. Dette kan behandles med antibiotika - men vil forlænge perioden med rødme. Der gives forebyggende behandling med herpes udbrud, men det kan forekomme. Ligeledes en 2. - eller 3. grads forbrænding, der vil hele op med arvæv.
Med dig hvert sekund
Patientpleje hviler på et stærkt grundlag af relationer og gensidig respekt. Vores faglighed, empati, værdier samt en transparent kommunikation understøtter dig gennem hele forløbet - fra start til slut
von Sperling Kosmetisk Klinik, Østbanegade 55 2.th. Kbh. Ø
Vores klinik er skabt ud fra en konceptuel tankegang om subtil og underspillet elegance - og med fokus på kvalitet i oplevelsen, behandlingen og servicen. Vi værdsætter det kuraterede håndværk, opmærksomhed på detaljen og brugen af materialer af høj kvalitet.
von Sperling Kosmetisk Klinik handler om at forkæle vores gæster ekstraordinært på en diskret og uprætentiøs måde. Vi værdsætter de finere detaljer og iboende skønhed i veludførte oplevelser. Vi prioriterer eksklusivitet og personlig service, hvor der tages hensyn til den enkeltes behov og ønsker.
Få en gratis forundersøgelse
Gratis og uforpligtende forundersøgelse.
Skriv til os her - eller ring på 91 56 55 21